Forside

Et hobbylandbrug med kvalitets produkter.

Vi er en familie på 4, der har valgt at bo i udkantsdanmark, fordi der er højt til himlen og tid til børnene og hinanden, hus, dyr, hobbyer og have.

Det startede med: ” Skat, vi skal bare lige have 3 små høns…” i dag er de blevet til lidt flere dyr. Først og fremmest omkring 25 får og væddere. Der udover har vi en langhåret collie, 5 katte, alt for mange høns og i perioder både grise, ænder og kaniner til opfedning og slagtning. Og så er der jo lige bierne, som er Dans store hobby. I december 2015 anskaffede jeg mig 2 mohairgeder. Jeg har en drøm om at få lavet mit eget mohairgarn og en skønne dag tager jeg måske mine mohairgeder med til Dyrskue.

Da det meste af vores jord bestod af frugtplantager, valgte vi at starte med shropshire får. Senere skulle vi lige prøve et såne får. I dag har vi kun såner og en enkelt hvid krydsnings-gimmer for sjov.

Vores får hjælper os med at holde græs og ukrudt nede i plantagerne og de forsyner os med kød, skind og garn.

Vi har udstillet sånefår på Det Fynske Dyrskue siden 2012 og opnået gode resultater. Vi synes, det er sjovt at deltage og nu er det efterhånden ved at bliver en tradition for hele familien.