Petit Bardot købte jeg i 2012 hos Horsemosen, hun var født i 2010. Hun var et lidt lavbenet, meget roligt og godt-ydende moderfår. Mens hun boede her, havde hun hvert år fået 2 lam helt uden problemer. Hendes lam voksede fint til og arvede hendes rolige gemyt. Hendes vædderne blev meget store, mens hendes gimmere ofte blev mere lavbenede og kompakte, som Bardot. Desværre havde Bardot både bipatter og stiv grov uld, som bedst beskrives som ren kemp. Men hun var et sødt får og leverede pæne lam hvert år.
Hen over vinteren 2016/17 begyndte Bardot at få problemer med hendes tænder, hvilket gjorde at hun blev slagtet i sommeren 2017. Hun er savnet. Heldigvis gav hun 2 gimmerlam som en sidste afskedsgave og det er de flotteste og største gimmerlam, som hun har givet. De har endda rimelig god uld, hvor heldig har man lov til at være.
Bardots lam, som er læmmet her i besætningen:
2013 ilæmmet med Fjordvangs August 116881-11
- Vædder 116881-46, slagtet
- Fjordvangs Camille 116881-47, blev solgt som avlsdyr
2014 ilæmmet med Fjordvangs August 116881-11
- Vædder 116881-59, slagtet
- Fjordvangs Tia Dalma 116881-60, blev solgt som klappefår til Marlene Østergaard
2015 ilæmmet med Finn 83990-2012
- Fjordvangs Estelle 116881-86, indgik i egen avl, senere solgt.
- Fjordvangs Esteban 116881-87, som er solgt til Mette Marie Lungholt som avlsvædder
2016 ilæmmet med Lungholts Hugo Boss 105505-146
- Fjordvangs Ferdinan 116881-129, tillagt i min besætning som avlsvædder
- Fjordvangs Felicity 116881-130, tillagt i min besætning
2017 ilæmmet med Lungholts Ernest 105505-102