Jytte 93301-419

Jytte der slapper af i skyggen med sine lam

Jytte der slapper af i skyggen med sine lam maj 2015

Jytte købte jeg hos Horsemosen i 2012 sammen med Bardot og Liv. Jytte er stor, statelig og det bedst mælke-ydende får, jeg har. Hun får hvert år 2 lam, som er blandt mine bedste og største lam.

Der er kun en lille detalje ved Jytte… Hun er et meget intelligent og stædigt får med stor personlighed. Hvis Jytte får en fornemmelse af, at jeg vil indfange fårene, stikker hun af. Hvis Jytte ser et træktov, stikker hun af. Hvis Jytte tror, at jeg vil røre ved hende, stikker hun af, men hvis hun gerne vil kløes, kommer hun. Jytte gør, hvad Jytte vil, når hun vil! Hun er blevet meget mere omgængelig det sidste års tid, men hvis noget her på matriklen driller eller ikke vil makke ret, hedder det stadig “en Jytte”.

Hendes lam har alle været håndterlige og har heldigvis ikke hendes lidt heftige temperament, men de har alle været meget viljestærke og intelligente.

Lam efter Jytte, læmmet her i besætningen

2013 ilæmmet med Fjordvangs August 116881-11

  • Fjordvangs Charlie Chaplin 116881-44, solgt til Karen Nyholt som avlsvædder
  • Fjordvangs Candace 116881-45, beholdt i min besætning som avlsdyr

2014 ilæmmet med Fjordvangs August 116881-11

2015 ilæmmet med Hr. Mortensen 107870-375:

  • Fjordvangs Eddie Murphy 116881-90, solgt til Hans-Erik Jensen som avlsvædder
  • Fjordvangs Ezma 116881-91, solgt som avlsdyr til Stine Rasmussen

2016 ilæmmet med Lungholts Samuel 105505-109

2017 ilæmmet med Lungholts Wasabi 105505-190

  • Fjordvangs Gladys 116881-164, slagtet
  • Fjordvangs Garfield 116881-165, slagtet

Det blev Jyttes sidste lam, de blev slet ikke så store og flotte, som Jyttes lam ellers altid var. Hun blev slagtet sammen med efterårslammene. Det var hårdt at sige farvel til hende, hun er det får med den største personlighed, jeg har haft i min besætning, på godt og mindre godt, hun var så stædig!!!