Fjordvangs Dizzy Miss Lizzy 116881-69

Til daglig kaldt Dizzy.

Dizzy er datter af et af de får med den største personlighed, som jeg har kendt: Madam X. Madam X tilhørte egentlig Mette Marie Lungholt, men fåret havde ikke så meget respekt for strømhegn og gik derfor på opdagelseture, når det passede hende. Hun havde en god fornemmelse for, hvornår hun skulle smutte gennem hegnet igen, men efterlod sig spor i form af små brune kugler til stor forundring for Mette Marie. Så hun blev sendt i eksil her hos mig, jeg har nemlig fårehegn og ikke strømhegn.

Madam X trivedes åbenbart godt her på Nordfyn, for hun blev bag hegnet og fik derfor lov til at blive. Madam X var et dejligt får med en stor forkærlighed for mad af enhver art, enorm tillidsfuld og fuld af sjove påfund. Hun fik i 2014 to gimmere med min vædder August 116881-11 og jeg fik lov til at beholde Dizzy Miss Lizzy, som tak for husly.

Dizzy er datteren Lauras yndlingsfår. Dizzy var lang tid om at vokse til, men nu er hun et stort flot får, meget smuk og tillidsfuld med en fantastisk blød uld.

Dizzys lam:

2015 ilæmmet med Marcus 104201-67

  • Fjordvangs Elsa 116881-106, slagtet
  • Fjordvangs Eigil 116881-107, slagtet

2016 ilæmmet med Lungholts Aslan 105505-102

2017 ilæmmet med Fjordvangs Ferdinan 116881-129

  • Fjordvangs Gumle 116881-183, slagtet
  • Fjordvangs Gucci 116881-184, havde bipatter derfor slagtet

2018 først sat sammen med Gorm Snoet 120575-14 wensleydale, men det ville hun ikke! Så kom hun ud til Ole 93301-725 og så blev hun ilæmmet. Hun er scannet til at få 2 lam

Dizzi og hendes lam der ligger og slikker sol

Dizzy og hendes lam, der ligger og slikker sol maj 2015